Surf Camp Dfrost // Morocco

Ready for take-off

Med en lyserød kaffelatte fra Joe and the juice, finder jeg min plads på række 21D. Kaptajnen fortæller gennem højtalerne, at vi bliver 10 minutter forsinket. Vi mangler to passagerer og skal finde deres bagage i lastrummet, før vi kan forlade gaten. Flyveturen er på fire en halv time og dette postkort er derfor skrevet i 11.000 kilometers højde.

Surf Camping
Der er en uro i min sjæl som kommer af, at jeg ikke har nogen som helst anelse om, hvad jeg kommer til at gå i møde i den næste uges surfcamp hos Dfrost Amugar. På deres website ser det ud til man er en del af et community. Det er både rart men vækker også en god portion utryghed i mig, fordi jeg inderst inde er en smule genert. Eller er jeg? Måske er det bare et ecco af noget, jeg var engang?

Ensom rytter
Jeg holder utroligt meget af at begive mig ud i verden på egen hånd. Der er noget særligt ved at bryde trygheden, der følger med, når man rejser med en ledsager. Det stiller på en eller anden måde et større krav til mine sociale skills, når jeg ikke kan læne min rå og ufiltrerede personlighed op ad et menneske, jeg allerede har skabt en relation med.

Stay tuned for mere om mit surf og yogaeventyr i Morocco
Her på bloggen vil du de næste dage kunne følge med, når jeg rapporterer (næsten) live fra Nordafriskas kyst.
– Zenia Santini. Taghazhut. Morocco

Sponsored blogpost #Defrost

Ready for take-off

I my right hand I carry a pink cup of coffee from Joe and the juice, in my other hand hold my boarding pass. I find my seat at row 21D. The captain informs us by the speakers, that we will be delayed by 10 minutes We are missing for two passengers and must locate and unload their luggage, before we can exit the gate. The flight is set to four and a half hours and this virtual postcard is written in an altitude of 11,000 kilometers.

Surf Camping
I fell restlessness. I have no idea of what to expect. All I know is that I’ll be spending the next week in a surf camp at Dfrost Amugar. I feel nervous and excited at the same time. I used to be quite shy, and some part of me probably still is. The idea of socializing and interacting with a lot of unfamiliar people intimidates me. Or maybe this uncertainty is just an an echo of a feeling that I used to have?

Lonely rider
I adore venturing the world. There is something intriguingly interesting about traveling in solitude. Amongst straners, theres no familiia saftety to lean my raw, unfiltered personality up against. My creative socializing muscle is forced to grow.

Stay tuned for more surf and yoga adventure in Morocco, while I report (almost) live from the coast of North Africa

– Zenia Santini. Taghazhut. Morocco

Sponsored blogpost #Defrost

No Comments Yet

Leave a Reply

Your email address will not be published.