Desert Camping // Israel

 Desert Camping

Shabbat Shalom
Klokken er 0.24. Efter at have oplevet hvordan de lokale fejrer den religiøse ceremoni, sabbat, har vi omsider fået pakket bilen  Det gule skær fra gadelygterne lyser mørket op. Cikadernes synger sange om arabiske nætter. Anja går foran mig med min rygsæk på skulderen.

– Har du taget vand med? Hun kigger ikke på mig, mens hun åbner bildøren og fortsætter ind på det beigefarvede lædersæde i Audien.
Jeg ved ikke hvorfor hun spørger. Om det er et standard spørgsmål hun stiller eller om hun forventer et svar? Jeg ved, at hun udemærkede godt så, at jeg puttede to store halvanden liters vandflasker ned i plastikposen som jeg har i hånden. Dette var i øvrigt en direkte ordre fra hende, for mindre en fem minutter siden.

Vi sætter bilen i gear og kører mod vores camp i ørkenen tæt på byen Ein Gedi syd for Jerusalem. Vi passerer flere check points, da vi kører mod Vestbredden for at nå vores destination ved Det Døde Hav.

Lumre snigerier i mørket
Klokken er 2.09 da vi når frem. Vi finder vores telt i vores camp. Det er et rummeligt, firkantet areal, og som det eneste inventar ligger der nogle hvide madrasser på hundetæppet på gulvet.
– Hvor er toilettet? Anja smider vores sengetøj foran madrassen og kigger på mig, som om jeg skulle kende svaret.
Hun ved lige såvel som jeg, at det er første gang jeg er her. Jeg skal selv tisse, så jeg beslutter mig for at gå med hende ud for at finde WC’et. Det lykkes os at finde en dør med påskriften ”Rest Rooms”. Døren er desværre låst. Vi banker på, men der er ingen respons derinde fra.
– Jeg skal altså tisse inden vi skal sove. Anja lyder bestemt.
– Kom, vi tisser herovre ved den bygning hér. Jeg peger hen mod en mørk afkrog af en hvidkalket bygning to hundrede meter fra toilettet.
Anja er hurtigt færdig og skal holde vagt, mens det er min tur til at sætte mig på hug. Bedst som jeg er i gang, bliver lyset over mig tændt og en traskende og hostende lyd fra muren bag mig bliver uhyggelig høj.
– Så for pokker Zenia, vi har vækket dem i kontorbygningen. Inden jeg når at trække mine bukser op fra anklerne, bliver en dør åbnet.
– Good evening, lyder det fra Anja, mens jeg febrilsk famler med mine leggings.
En kraftig, mørk skikkelse brummer et ’Hello’ tilbage.

Overvældende skønhed
Ørkenvinden er tør og kold. Jeg kravler fuldt påklædt ind under dynen.
Min hættetrøje er trukket op om ørerne på mig. Søvnen er tung. Jeg vågner et par timer senere, ved at Anja puffer til mig. Vi går ud i tusmørket og sætter os på en klippeskrænt, med armene om hinanden. Solen stiger over bjergene i Jordan, bag det Døde Hav. Dette øjeblik er smukkere end noget andet jeg kan mindes.

Desert Camping

Shabbat Shalom
Its 0.24PM. After experiencing the local celebration of the religious ceremony, the Sabbath, ww have finally managed to finish packing the van. The yellow glow of the street lamps, reflect in the asphalt and light up the darkness. Cicadas are singing songs of 1001 Arabian nights. Anja is walking in front of me with my backpack on her shoulder.

– Did you take water? She doesn’t look at me while she opens the car door and proceed onto the beige leather seats of the Audi.
I’m not exactly sure why she’s asking this rhetorical question? Whether it’s a standard question or whether she is expecting an answer? She bloody well knows about the two large bottles of water I’m carrying in the bag in my hand. This was also a direct order from her, less than five minutes ago.

We put the car into gear and drive to our camp in the desert near the town of Ein Gedi, south of Jerusalem. We pass several checkpoint on our way to the West Bank before we reach our destination camp close to The Dead Sea.

Sneakiness in the dark
At 2:09PM we arrive. We locate our tent in the camp. It is a spacious, square area, the only furniture is a mattresses and a blanket on the naked floor.

– Where is the toilet? Anja throws our bags in front of the mattress and stare at me, as if I were to know the answer.
She knows as well as I, that this is my first time here as well. Since I also have to pee, I decide to go with her, to find a toilet. We head down a hill, in front of us is a door with the inscription “Rest Rooms”. The door is locked. We knock, but no answer.

– I have to pee before we sleep Zenia. Anja sounds determined.

– All right, come, we’ll have to answer the call of nature over here. I point towards a dark corner of a white building two hundred meters from the toilet.

Anja is quick, now it’s her turn to hold the flashlight, while I squat down. Seconds afterI start, a lamp me is switched on. There’s a coughing sound behind the wall next to me. This whole thing is making me cringe.

– Damn it Zenia, the people in the office building are awake. I panic and before I get a chance to pick my pants up from around my ankles, the door opens.

– Good evening, Anjas voice is awkwardly friendly, while I’m frantically fumbling with my leggings.

A heavy voice says a ‘Hello’ back.

Overwhelming beauty
The desert wind is dry and cold. I’m fully dressed when I crawl down to bed. My Hoodie is pulled up, covering my ears. I fall into a deep and heavy sleep. Just hours later, Anja is poking my shoulder. Its already time to get up. We wander into the night and sit down on a rocky mountain cliff. We hold each other while the sun is rising behind the red mountains of Jordan. This moment is more beautiful than anything I can remember.